UNESCO Biosfære Møn

Vi gør vores bedste for at sikre at bjærgning af ålegræs sker nænsomt og i et samspil med naturen. Møn og de omkringliggende øer og vandområder blev den 14. juni 2017 optaget i UNESCOs verdensomspændende netværk af biosfæreområder. Det betyder at Møn har et særligt fokus på bevarelse af den artsrige natur og den lokale udvikling af erhvervslivet, og at uddannelse og bosætning sker i samspil med naturen. Bjærgning af ålegræs er i høj grad et erhverv, hvor fokusområderne mødes:

  • Det skaber lokale arbejdspladser baseret på lokale naturressourcer
  • Kulturen omkring at anvende ålegræs,som går hundrede år tilbage, bevares
  • Strandene bliver renset, så de er attraktive for øens lokale og gæstende
  • Bjærgning af ålegræs fjerner næring fra kystnære områder og CO2 fra atmosfæren
  • Vi anvender råvaren til at producere bæredygtige byggematerialer

Se en kort video om Biosfære Møn, eller læs mere på Vordingborg Kommunes hjemmeside.

 

Translate