Ålegræs

Ålegræs er en naturligt forekommende plante i Danmark, der vokser i vandet langs kysterne. Plantens blade løsnes hvert år i sensommeren og skyller i store mængder op på land, hvor det kan bjærges og bruges til f.eks. produktion af byggematerialer. Ålegræs har en række unikke egenskaber og binder CO2 og næringsstoffer fra havet.

Ålegræsmarkerne er habitat og føde for mange dyrearter. Foto af Peter Bondo Christensen

Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i fjorde og langs kyster. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet. Bladene kan blive op til 120 cm lange.

Ålegræs er hjemsted for et rigt dyreliv af bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og bladene er samtidig føde for mange af havets fugle. Plantens rodnet er med til stabilisere havbunden og virker også som naturligt kystværn. Ålegræs har dermed en vigtig rolle i kystområdernes biodiversitet og sikring af kysten.

Derudover spiller ålegræs også en rolle for klimaet ved at lagre CO2 og optage næringsstoffer, der forurener havet. Næringsstofferne er dog også en udfordring for plantens vækst, da de fremmer algevækst, som skygger for sollys. Ålegræs vokser bedst i klart havvand og derfor medførte den øgede udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand fra 1960’erne og frem en nedgang i ålegræs. Men i takt med at vandkvaliteten i de danske have bliver bedre, udbredes ålegræs langsomt igen. Denne sammenhæng gør, at ålegræs benyttes som indikator for miljøtilstanden i de danske kystvande.

Læs mere om ålegræs og dets betydning for havmiljøet på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Vækst og bjærgning

Ålegræs er en flerårig plante og bladene er grønne året rundt. I takt med ny vækst smides overskydende blade. Især i sensommer og efterår skyller store mængder ålegræs op på land, hvor det herefter kan bjærges, tørres og viderebearbejdes.

Bjærgning af ålegræs sker i dag på Møn og Bogø, hvor bønderne har genoptaget det gamle håndværk. Når ålegræsset skyller ind, går bønderne straks i gang med at hive det op fra vandkanten. Efter det har dryppet det meste vand af, spredes det ud på en mark beliggende ned til vandet og tørres herefter fuldstændigt ligesom hø og presses i baller.

Landmand Ib Ungermand viser hvordan bjærgning af ålegræs foregår på Bogø. Optagelser fra Chroma Film.

Normalt ville ålegræs rådne og dermed udskille den optagede CO2, men ved at tørre og anvende materialet forhindres denne udledning. Det samme gælder for næringsstoffer bundet i planten og resultatet er en positiv effekt på klimaet og en oprensning af havmiljøet.

Ålegræs har en række unikke egenskaber, som gør det særligt i forhold til andre naturmaterialer. Når først det er bjerget fra stranden og tørret op på korrekt vis, får det en utrolig holdbarhed, der modstår påvirkninger fra vind og vejr. Det er fra naturens side beriget med mineraler, der gør at det har svært ved at brænde og modstandsdygtigt overfor dyr og svampe. Det har lange, holdbare fibre, som gør at man kan arbejde med materialet i mange sammenhænge.