Historie

Ålegræs har en lang og særpræget historie. Det er blevet anvendt til alt fra tangtage og isolering til madrasfyld og polstring i bilsæder. Tangtagene på Læsø vidner om materialets unikke holdbarhed, da de kan blive flere hundrede år på trods af fuld eksponering fra vind og vejr. Dele af tangtaget på Museumsgården på Læsø er omkring 350 år gammelt.

Tangtagene på Læsø er unikke i verden. Foto fra www.tangtag.dk

Tangtagene på Læsø

Tangtagene på Læsø er unikke i verden. Den specielle byggeteknik kaldes tængning, og hvis ålegræsset er bjærget, tørret og oplagt korrekt kan tagene holde i flere hundrede år. Læsø var en kvindedomineret ø, da mændene var på søen det meste af året. Kvinderne drev landbrug og vedligeholdt gårdene. Når der skulle lægges tangtag mødte kvinderne fra de omkringliggende gårde op, og sammen vred de “vaskere”, som er lange pølser af ålegræs, der bindes fast på tagets lægter. Arbejdet blev ledet af en tængemand, der stod oppe på taget og dirigerede slaget.


At tænge tangtag var primært kvindearbejde. Arkivfoto fra Læsø Museum.

Ålegræsset forsvandt næsten fra Kattegat i 1930’erne, da det var stærkt plaget af en global svampesygdom. Det betød at de oprindelige 300 tanggårde ikke kunne vedligeholdes, og i dag kun er omkring 20 tilbage. Men i år 2000 satte gruppe lokale ildsjæle på Læsø sig for at redde tangtagene og genoptage den gamle byggeteknik. I den forbindelse kom de i kontakt med bønder på Møn og Bogø, som børn har bjærget ålegræs med deres fædre. Tre bønder på Møn og Bogø genoptog det gamle bierhverv, og leverer i dag ålegræs af høj kvalitet til det store renoveringsarbejde af tanggårdene på Læsø. Læs mere om tangbønderne og Møn Biosfære på Vordingborg Kommunes hjemmeside.

Tængning af tangtag på Læsø. Foto fra www.tangtag.dk

Renoveringerne er bl.a. støtte af A.P. Møller Fonden. Følg også med og læs mere om renoveringsarbejdet her.

Tanghøst og eksport

På Sydsjælland, Møn og Bogø har ålegræs været et indbringende bierhverv for mange landmænd. De kunne sælge deres ålegræs til Kalvehave Tangkompagni, der eksisterede fra 1917 og frem til 1959. Tangkompagniet omsatte omkring 500 tons tørret ålegræs årligt. Efter tangen var samlet, blev den tørret og til sidst presset til baller. Den blev brugt til isolering af huse og som fyld i madrasser og eksporteret med skib eller jernbane til mange lande i Europa. Mange gamle huse på Møn er isoleret med løs ålegræs eller ålegræs syet ind mellem to lag pap.


Kalvehave Tangkompagni. Arkivfotos fra Møn Museum.

Lang historie som isoleringsmateriale

Ålegræs blev allerede i begyndelsen af det 20. århundrede brugt som isoleringsmaterialet. Især i Nordamerika blev ålegræs til et eftertragtet råmateriale til produktion af isoleringsprodukter. Cabot’s Quilt er et eksempel fra USA, hvor man udviklede et produkt til isolering af boliger med ålegræs som råmateriale. Allerede dengang kendte man til materialets gode isoleringsevner og den særlige kemiske sammensætning, der gør at materialet næsten ikke kan antændes. Produktionen af materialer af ålegræs stoppede mellem 1930 og 1960, efter store dele af verdens ålegræsmarker forsvandt efter en svampesygdom i 1930’erne. Samme sygdom er grunden til, at der i dag ikke kan høstes ålegræs ved Læsø, og at materialet skal fragtes fra Møn og Bogø.


Reklame for ålegræsmåtter fra Carbot’s Quilt.